søndag den 31. august 2008


Vi blev hentet ud fra Ella ø den 29/8, de sidste depoter er lagt ud og det markerer sommerens afslutning på kysten. Samme dag blev forskerne og håndværkerne ligeledes fløjet hjem, og vi har nu endeligt stationen for os selv. Det har været nogle fantastiske uger på Ella ø, stedet er ubeskriveligt smukt og vi har for det meste været heldige med vejret. På stationen havde vi et par gæster fra nationalparken, en moskusokse som travede rundt mellem bygningerne og en bjørn som også gæstede os et par gange. Oksen var jeg ikke så bekymret for da den var nem at se og omgå, bjørnen var derimod meget nysgerrig og nærgående hvilket gjorde os lidt bekymrede. Mit første møde med den var da jeg kom over en lille bakkekam i udkanten af stationen, lige pludselig ligger den og kigger på mig på 30-40 meters afstand. Jeg må indrømme at det gippede i mig og jeg fik hurtigt trukket pistolen, som vi hele tiden havde på os. Jeg bakkede stile og roligt tilbage og fik fat på de andre så vi kunne skræmme den væk, da vi kom tilbage fik den et par signalskud og væk var den. Selv om jeg blev lidt forskrækket kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvor fantastisk et dyr det er og hvor priviligeret man er for at opleve det i dets rette element. Vi havde også et par menneskelige gæster og det er utroligt hvem man møder i så langt fra civilisationen. Chefen for søværnets operative kommando var forbi med inspektionsskibet Vædderen, med sig havde han Troels Kløvedal. De blev til middag og det var sjovt at møde dem begge, specielt Kløvedal. ved en senere lejlighed fik vi en tremasters skonnert ind i bugten, der var en masse forskere som havde med Danmarksekspeditionen at gøre, her mødte vi Ejnar Mikkelsens datter. Han var en kendt polarfarer som ledte Alabama ekspeditionen, en ekspedition som drog ud for at finde Mylius Eriksens, Brønlunds og Hagens lig.
Vi har dog også haft tid til at lægge et pat depoter ud, vi har virkeligt fået sejlet meget og jeg er ikke langt fra at have sejlet mine første 1000 km. heroppe.
På Strindberg depot tog vi en halv fridag, da der er godt fiskevand i området. Vi fiskede et par timer i elven og fik derved lidt lækker ørred til middag. Jeg har aldrig oplevet noget lignende og jeg kan godt forstå, at der er nogle som betaler mange penge for at fiske i nationalparken. Vi fangede henved 20 fisk hvor jeg fangede halvdelen. Det var nogle fantastiske fights og flere gange lignede det at stangen var ved at give efter.
Det næste stykke tid står på klargøring til den første slædetur, som køres ca. 1/11 - 21/12, jeg er begyndt på min riffeltaske som skal være klar til fernisering den 15/9.
Jeg håber I alle har det godt og I nyden danske sommer

3 kommentarer:

Camilla Breum sagde ...

Hej Forfatter-Fisker-Frederik,

Hold op hvor er den spændende at læse om din færden. Og alt det du oplever, beskriver du så godt, at man næsten kan forstille sig hvad du ser og hvor du er. Bjørnen som I ser i det fjerne og fiskestangen som bøjer sig så meget, mens I drenge er mega spændte på om I får bid. :o) Skønt!
Ihh hvor er vi glade på dine vegne. Det er da også for fedt med alt det du oplever og de mennesker som du også får mødt. :o)
Som du ved er vi jo kommet hjem fra ferien...og er tilbage på arbejde igen...det er lidt hårdt. En 3 ugers ferie til....kunne jeg sagtens overtales til. ;o)
Vi glæder os til at høre mere om dit liv nordpå.
Mange knus og tanker fra
Anders og jeg.

Cecilie Oxholm Tillisch sagde ...

Frede, du er så sej! Det er virkelig spændende at læse dine beretninger. Det lyder helt vildt alt det, du har oplevet allerede. Glæder mig allerede til næste gang, du skriver.

Sender en maaaaasse tanker til verdens bedste fætter
- Cille

Anne Marie sagde ...

Hej seje Frederik
Det er jo ren Zwergius :-) Det er så spændende at være herhjemme og følge med i din færd. Eneste problem er, at det får vores egen hverdag til at blegne en smule.
Hvornår skal du ud på din store tur?
Vi tænker rigtig meget på dig i hverdagen og håber du nyder det i fulde drag der oppe.
Masser af tanker fra
Michael og Anne Marie