Kokkeuge og endelig slædeholdsenkadrering

Efter et par måneder på kysten har det nu også været min tur at tage kokketørnen. Jeg vil ikke lyve når jeg siger at det var usædvanligt hårdt. 14 timer i køkkenet dagligt, på et stengulv må kunne tage pusten fra selv den mest garvede kogekone. Der var da også forholdsvist meget stress på til tider - Siriusfupper er et krævende folkefærd når det gælder mad, og der var til hvert måltid min. to varme retter. Men jeg kom igennem ugen uden ulykker og en hel del erfaring rigere til næste gang. Aftenerne er gået med produktion af riffeltasken, som skal hænge på siden af slæden, også den er færdig efter mange timer ved symaskinen. Jeg har utrolig stor respekt for folk der syr meget. Der er ingen tvivl om at det er ufatteligt svært og derfor kræver stor diciplin og dygtighed, jeg har ihvertfald siddet hele aftener ved maskinen med meget ringe reultat en såret stolthed.
Men færdig blev den, og egentligt helt fin, uden at være prangende.
Noget mere spændende har den endelige enkadrering til slædeholdene været. Siden vi kom herop har vi ventet med spænding på hvem vi skulle køre med, den spænding blev udløst i torsdags. Jeg skal køre med Chefen i Slædehold 5, det betyder at jeg skal køre sløjfetur, som efter sigende skulle være en af de længste. Det har flere fordele at køre med chefen, den største er nok at han har været heroppe i to år, og at dette derfor er hans 3. sæson som kusk. Der er derfor en masse overskud til at lære fra sig og det vil jeg få meget glæde af, udover dette er han selvfølgelig en rigtigt fin fyr.
Jeg har i dag været ude og køre med mine nye hunde for første gang. Det gik over alt forventning, især da vi havde to nye hunde med. Der var dog en enkelt hændelse som lige kræver at blive beskrevet.
Vi kom kørende ved et elvleje, hvor der var flere store sten, da vi kørte over en af disse fik den fat i bremseanordningen og standsede slæde med et stort ryk. Jeg sad på slæden og tumlede lidt fremover mens Gormsen, min makker, som stod bagpå, slog en koldbøtte over opstanderen og landede lige bagved mig på slæden. Det eneste der skete var at vi blev lidt forskrækede, men jeg vil sent glemme det forbløffede udtryk der var at læse i hans ansigt - "Hvordan f... kunne det lade sig gøre"?
Vejret heroppe er typisk dansk vintervejr med temp. lige over frysepunktet og regn. I næste uge bliver det lidt koldere og vi skulle også få lidt sne, jeg må indrømme at det også begynder at krible lidt for at komme ud og stå lidt på ski.
Jeg håber I alle har det godt derhjemme, og pas nu på Jer selv, ikke flere ulykker!!!
Slædehelten
SH5