Hviledage på Mestersvig Station

Så er vi nået til Mestersvig, den dejlige oase midt i sneørkenen. Vi skulle egentligt have været til Constable Pynt, som ligger et par hundrede kilometer sydligere, men vi er blevet omdirrigeret for at blive vist frem ved et VIP besøg. Det er naturligvis ærgeligt ikke at kunne køre vores planlagte rute, men det er ikke noget vi kan ændre og det giver mere luft i forhold til vores kilometerskema. Men inden jeg kommer for godt i gang med en masse små historier, så lad mig begynde fra en ende af med, hvordan det er gået os indtil videre.
Som I kunne læse havde vi et par vejrfaste inden vi kom afsted fra DNB. Føret Lagde fint ud og den første uge gik med at køre gennem store dale og dybe søer. Det var et fantastisk smukt landskab, med stejle fjeldsider og blankis, hvor man kunne se igennem den 2 meter tykke is som var det glas, det føles lidt mærkeligt når man kører over søens mørke. En dag var jeg så heldig at skyde en snehare under en jagttur i fjeldet, den blev brækket i sneen og spist samme aften, det var en fantastisk følelse af jagt i den traditionelle forstand og den smagte fantastisk. Det var desværre også det eneste vildt vi har spist, der har været forbløffende få jagtmuligheder, så vi har levet af vores tørkost istedet. Det er en såre simpel måde at lave mad på, vi koger en ltr. vand og hælder en kuvert med pulver ud over, efter at have rørt det sammen har man et måltid - mmm. lækkert!
De sidste tre uger har vi været ramt af dårligt føre, med snedybder på op til 50 cm. Det har været udtroligt hårdt, og desværre ser det ikke ud til at blive bedre foreløbigt. En af dagene kørte vi i en halv meter sne og nåede sølle 7 km., det var til trods for at vi kørte i 9 timer. Jeg behøver vist ikke skrive, at det ikke var den bedste dag i min hidtidige slædekarriere. Vi kørte vendelæs, hvilket vil sige at man smider halvdelen af læsset for at hente det senere, dette er noget vi gør hvis hundene ikke kan trække hele læsset på een gang. Efter at have gået foran en time, med høje knæløft, skiftede jeg med Gormsen og kørte hundene tilbage for at hente haldelen af læsset. Da jeg kom derned fik jeg pakket slæden og vendt hundene, men lige pludseligt gik de i sort og ville slet ingenting. Vi har kørt dem hårdt og de har naturligvis været trætte, men det var ikke noget der gik i den pågældende situation, frem de skulle vi! Jeg kunne næsten ikke starte dem, og da det endeligt lykkedes standsede de efter 10 meter. Selv min store tålmodighed måtte til sidste give fortabt, og over den næste halve time fik jeg adskildelige raserianfald af dimensioner. Jeg bandede og råbte og skreg af de forbandede møghunde der ikke magtede noget som helst, og lige så stille begyndte hundene af blive både bange og forvirrede, hvilket eskalerede situationen yderligere... Til sidst standsede jeg op og tænkte lidt over, hvad det egentligt var jeg var i gang med, det kunne jeg ikke lige svare på og jeg satte mig ned på slæden og røg en cigaret. Jeg nåede frem til en erkendelse af at jeg greb situationen helt forkert an og at jeg ikke fik noget som helst ud af det. I dag kan jeg se at det var udtryk for flere frustrationer, det elendige føre og vejr som tærrede på energien. Men jeg lærte utroligt meget i de få timer og nåede frem til adskillelige erkendelser, som jeg kan bruge fremadrettet. I enhver situation er der noget positivt og det skal man fokusere på, i stedet for at brænde sammen over det negative. Det lyder unægteligt som noget fra en bog med titlen: "Kend dig selv" eller lignende, men for mig har det været meget givende.
Vi kommer nok ikke til at køre hele vores planlagte rute og vi kommer højst sansynligt til at gå foran resten af forårsturen, det er selvfølgeligt ærgeligt. Det er ikke noget vi kan ændre så der er ingen grund til at dvæle ved det, til gengæld begynder sælsæsonen nu og med dem, kommer bamserne. I stedet for at køre en masse kilometer, kan vi i stedet koncentrere os om de gode jagtmuligheder.
Det slædehold som kørte hernede i sydområdet sidste år, fodrede deres hunde med sælkød stort set hver dag, men det var ikke kun sæler det vrimlede med, de så over 30 bjørne. Jeg fik fortalt en historie om en hun med to unger som var blevet tiltrukket af færten fra en skudt sæl. Ungerne var ca. et år og meget nysgerrige og tumlede rundt ti meter fra slæden og legede som hvalpe, der ikke helt har styr på motorikken. Moderen holdt sig lidt på afstand og havde problemer med at kalde ungerne til sig, til sidst fik slædeholdet dog også nok og da fik de et par knaldskud. Forleden så vi også et par friske bjørnespor, det var også en hun med to unger, de så meget små ud og de er sikkert kommet ud af hi for nyligt. I de kommende to måneder håber vi på at se en masse bjørne og sæler, jeg vil selvfølgelig tage en masse billeder, som vil blive lagt op på bloggen når vi kommer hjem. Solen er nu så meget fremme, at vi næsten kan tage billeder og film hele døgnet, så der kommer en hel del materiale på nettet.
Inden jeg slutter kan jeg fortælle, at temperaturen ligger på ca. -15 i dagtimerne og -20-25 i nattetimerne. I solen kommer vi helt op på +15 og når der ingen vind er, kan vi gå uden hue og halstørklæde - fantastisk!!!
Jeg håber I alle har det rigtigt godt derhjemme og at I har haft en god påske.