Patrulje

Det er nu endeligt blevet tid til året første patrulje, noget vi har set frem til med længsel.
Slæden er pakket og foran os venter en tur på omkring 600 km. Selvom det er en lang tur betragtes det kun som en træningstur, til forårets lange tur på et par tusind km. De sidste par dage er gået med hygge og et par fridage så vi kan lade op til strabadserne, men helt fri har vi dog ikke haft. Gormsen og jeg var i sidste uge på en prøveovernatning et stykke fra Daneborg, tanken med en sådan tur er at sikre at alt virker og vi ikke har glemt noget, men hundene var ude på ballade. Efter jeg var væltet efter slæden i de høje driver røg hundene på hinanden. Flere hunde fik lidt knubs, men Poul fik et dybt bid i en trædepude på venstre forpote. Vi har syet ham fire gange og givet ham skærm på endnu flere, men han har en raffineret teknik til at smadre dem og slikke såret op. Det lykkedes ham at smadre tre skærme på et døgn, i anfald af panik. Her til morgen er han igen blevet syet og er nu fikseret så han nærmest ikke kan bevæge sig. Det er synd for ham, men det værste er at han ikke kommer med på den kommende patrulje. Det er der dog ikke noget at gøre ved, det vigtigste er også at han er klar til januar og forårspatruljen.
De seneste dage har vi haft et fantastisk vejr. Vindstille og de fineste snefnug jeg nogensinde har set, i lampernes skær ligner det små stykker krystal, som stille finder deres vej til jorden. Lampernes skær er efterhånden vores eneste lyskilde, solen gik ned for sidste gang den 3/11 og det eneste vi ser til den er skæret fra en solnedgang midt på dagen. Nu går der et par måneder før vi igen får den at se.
Næste gang jeg har mulighed for at skrive bliver til december, og så er der igen en masse at berette om.